Gå videre til hovedindholdet

Jeg bliver nødt til, at sige noget!

Jeps, i de her tider, hvor jeg lige nu bevidner folkedrab, godt nok langt væk fra mig, dog stadig noget der psykisk æder mig op, at jeg godt kan se, at jeg kun samtykker ved at tie og det er forkert! Nej, min stemme er ikke synderlig stor, jeg forventer heller ikke at det jeg siger, vil give nogle deres frihed. Jeg siger dog noget og det er det vigtigste! 

Min afsky over, at se mig selv overleve børn og babyer er altfortærende på mig og jeg føler mig ked af det, hver dag over det. Der er konflikter mellem Palæstina og Israel lige nu og det er det, der fik mig op af stolen, hvilket vel ikke gør noget? Ja, der er rigtig mange andre steder derude, hvor tingene også er super forfærdelige. Ukraine er også nyligt i krig og der fik jeg også hurtigt smerten at føle over at være nervøs og bange på børns og uskyldiges vegne. Jeg stod ikke op der og det er jeg ked af. Det gør jeg nu! 

Nu kommer så mit opråb og jeg påtager mig gerne uenigheder heri: 

Kan jeg være upartisk i det her? Nej, det kan ingen. Alle har en mening og holdning til, hvilken side, der er rigtig eller forkert. Det er givet. 

Kan jeg vælge flere ting på een gang? JA! Mit hjerte er dybt og komplekst og vil både have gidsler befriet på begges sider, samt have, at der ikke kommer flere drab på børn og uskyldige i BEGGE lande. For det er IKKE selve landende jeg tænker på her, det er menneskeligheden! Og dyrene for den sags skyld også, som også indgår i det her, uden valg.  

Jeg er ligeglad med voksnes konflikter, når DE voksne, der vælger at bekrige hinanden ikke lader sig blænde af en kæmpe stor rød lampe, der skriger STOP, når børn og uskyldige, bliver taget med i tabene. Der går min grænse og den er meget meget tydelig og det står jeg altid ved. 

Jeg har en søn, jeg skal forklare de her ting til senere i hans liv og engang nogle børnebørn. Jeg græmmes ved tanken om, at folk STADIG vælger, at lade krig og terror ødelægge og hærge. Lærte vi INTET af første og anden verdenskrig? Det er meget tydeligt, at det gjorde vi ikke og jeg er skuffet over det, ærligt!

Jeg er skuffet og ked af det og såret på min søns vegne og på andre børns vegne, og jeg er bange for, at vi lærer dem intet ved, at blive ved med de her folkedrab og had mod hinanden. At man ikke besidder evnen til, at være enige om, at være uenige og lade det være det, overgår mig.

Der er gode og dumme folk ALLE steder. Jeg forbeholder mig dog retten til, at sige fra og holde fast på, at opdrage på dem, der ikke lader sig begrænse af, at krig går ud over folk, der intet har med det at gøre og INGEN kan skjule krigsforbrydelser bag "Collateral damage"! 

Nej, Collateral damage er i mine øjne utilsigtede følger af handlinger. De her handlinger er hundred procent tilsigtede og hundred procent ment for, at gøre ondt. Det kan ikke modsiges. Det her er ikke første gang, jeg har oplevet, at der sker ting, jeg ikke kan styre eller kontrollere. Jeg er dog hende, der siger noget til det nu. 

Det her skal ikke forties, tysses på eller bagatelliseres, det her er meget meget afgørende for om vi vælger, at lære noget eller ej. Stop op, tænk.... Og tænk så lige een gang mere! Jeg beder, med alt jeg har i mig til, at der kommer våbenhvile og at nogle vælger at trække sig, for der er ingen vindere i det her og det vil der aldrig komme. 

Så bottom line, AL politik, landområder, religion og uoverensstemmelser, sat til side, så LÆG VÅBENE NU! 


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Ikke være tjener?

 Jeg har nu, som sagt fået livet vendt godt og grundigt på hovedet og skal derfor ikke være tjener. Nu er jeg dog mega stresset over situationen, fordi jeg har problemer med at finde et deltidsjob derude, som kan tage mig ind.  Sådan kan det gå nogle gange. Jeg kan bare godt være lidt træt af det nogle gange. For jeg får aldrig muligheden for at kunne bestemme over mit eget liv....

Så er der nyt fra hjemmefronten!

 Jeps, tingene har vendt sig 180 grader for mig og jeg er nu blevet delvist hjemmegående, for at kunne tage mig af min søn. Jeg er nemlig røget på tabt arbejdsfortjeneste og jeg er møg stresset. Jeg skal nemlig finde mig et job på deltid, jeg kan have, mens Enki er i vuggestue og det er faktisk ikke helt nemt.  Øv

Sådan kan tingene gå

 Der sker ikke det vilde i mit liv for tiden, jeg er faktisk ærligt talt en smule deprimeret over den ensomhed jeg oplever og jeg kan måske godt have brug for venner? Jeg er virkelig dårlig til den slags og jeg syne sat det er svært, for jeg føler mit ikke helt opsat på det alligevel? Lyder den slags bekendt? Maria