Gå videre til hovedindholdet

Sådan gør man det!

 Der har været god ros fra arbejdet for tiden og det er jeg da super glad for. Jeg nyder virkelig, at være igang igen. 

Enki har nu rundet de 9 kilo og vi skal til at have fundet ny autostol til ham og det er jo vildt, at opleve, at han bliver så stor :) Sikke han stråler og nyder livet og sin vuggestue og jeg kan ikke bede om mere. 

Personligt, har jeg en masse jeg stadig skal lære, som mor. Jeg har været for sød på det seneste og det er der flere folk, som har troet, var en forveksling med, at jeg var naiv. 

Det er meget typisk mig, at få sådan nogle perioder, hvor jeg er irriteret over verden. Jeg prøver virkelig, at lære, at være hende, som siger hvordan jeg har det nu og her. Jeg udglatter altid tingnene og undertrykker tit, hvad jeg selv tænker, hvor jeg egentlig bare burde sige hvordn jeg har det nu og her og være stærk nok til at tage konsekvensen af at folk bliver sure. 


Men nu er jeg her igen og jeg er irriteret og træt af pis. DTAP!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Hvad skal der så ske nu?

 Lige for tiden, har jeg arbejde i Næstved som tjener . Jeg kan egentlig ret godt lide det og jeg knokler. Og så er det bare super rart, at være igang igen. Jeg elsker selvstændigheden i at tjene mine egne penge og klare mig selv. Jeg vil dog også rigtig gerne mere og jeg ved bare ikke hvordan jeg skal klare den. Hvis der er nogle derude, der har gode idéer til, hvordan, så sig endelig til :) Jeg elsker selvstændighed!

Så er der nyt fra hjemmefronten!

 Jeps, tingene har vendt sig 180 grader for mig og jeg er nu blevet delvist hjemmegående, for at kunne tage mig af min søn. Jeg er nemlig røget på tabt arbejdsfortjeneste og jeg er møg stresset. Jeg skal nemlig finde mig et job på deltid, jeg kan have, mens Enki er i vuggestue og det er faktisk ikke helt nemt.  Øv
  Den 23.1.2026   I går, den 22.1.2026 var dagen, hvor vi skulle have dom over Enkis psykiske funktionsnedsættelse og jeg skal ikke lyve. Den var set komme, at han lænede sig kraftigt op ad en autisme diagnose, så der er for hans far og jeg som sådan ikke rigtig sket noget nyt. Alligevel sætter det nu nogle ting i gang i en mølle, som jeg aldrig har befundet mig i, hvis vi skal se bort fra, at han skulle i kommunens børn og unge handicaps regi, for at komme i special institution. Det er nu hans pædagoger i den institution, jeg skal læne mig gevaldigt op ad og søge råd og vejledning hos. Som mor er jeg splittet, for ja, alle forældre vil have, at deres barn passer ind. Hvad havde jeg egentlig forventet, når jeg selv ALDRIG har gjort det. Jeg har Turners Syndrome, men får børn. Jeg stikker derfor selv dér uden for, hvad der er meget karakteristisk for piger født med Turners Syndrome. Det her skriv er hårdt og brutalt, selv for min søn senere, at læse. Han har en mor, d...