Gå videre til hovedindholdet

Det er det samme....

Dagene er meget de samme for tiden. Der er masser at se til men jeg føler også at det er dejligt, at tingene er forudsigelige og at min søn har en hverdag, han kender til. Om halvanden måned starter han i vuggestue og jeg har det så underligt med det. Mit dyrebareste vokser lige lidt for hurtigt. Selv har jeg haft lidt udfordringer med at jeg har følt mig lidt ø kulret for tiden, så jeg er begyndt at fokusere lidt på at holde dagene struktureret for mig, så ikke jeg lige pludselig får det dårligt. Ikke fordi jeg er bange for det for jeg skal altid være der for Enki, men nu kan jeg bare mærke at jeg har det lidt underligt og så ved jeg hvad der skal til... 




Maria 
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Hvad skal der så ske nu?

 Lige for tiden, har jeg arbejde i Næstved som tjener . Jeg kan egentlig ret godt lide det og jeg knokler. Og så er det bare super rart, at være igang igen. Jeg elsker selvstændigheden i at tjene mine egne penge og klare mig selv. Jeg vil dog også rigtig gerne mere og jeg ved bare ikke hvordan jeg skal klare den. Hvis der er nogle derude, der har gode idéer til, hvordan, så sig endelig til :) Jeg elsker selvstændighed!
Send en kommentar
Læs mere

Så er der nyt fra hjemmefronten!

 Jeps, tingene har vendt sig 180 grader for mig og jeg er nu blevet delvist hjemmegående, for at kunne tage mig af min søn. Jeg er nemlig røget på tabt arbejdsfortjeneste og jeg er møg stresset. Jeg skal nemlig finde mig et job på deltid, jeg kan have, mens Enki er i vuggestue og det er faktisk ikke helt nemt.  Øv
Send en kommentar
Læs mere
  Den 23.1.2026   I går, den 22.1.2026 var dagen, hvor vi skulle have dom over Enkis psykiske funktionsnedsættelse og jeg skal ikke lyve. Den var set komme, at han lænede sig kraftigt op ad en autisme diagnose, så der er for hans far og jeg som sådan ikke rigtig sket noget nyt. Alligevel sætter det nu nogle ting i gang i en mølle, som jeg aldrig har befundet mig i, hvis vi skal se bort fra, at han skulle i kommunens børn og unge handicaps regi, for at komme i special institution. Det er nu hans pædagoger i den institution, jeg skal læne mig gevaldigt op ad og søge råd og vejledning hos. Som mor er jeg splittet, for ja, alle forældre vil have, at deres barn passer ind. Hvad havde jeg egentlig forventet, når jeg selv ALDRIG har gjort det. Jeg har Turners Syndrome, men får børn. Jeg stikker derfor selv dér uden for, hvad der er meget karakteristisk for piger født med Turners Syndrome. Det her skriv er hårdt og brutalt, selv for min søn senere, at læse. Han har en mor, d...
Send en kommentar
Læs mere