Maria Jørgensen

Så skal Enki hentes senere i dag og jeg får mig lige en afslappet inden huset bliver vendt på den anden ende igen 😄

Jeg er kommet frem til en fase i mit liv nu, hvor jeg er blevet single og skal nu have tingene til at fungere som enlig mor. Det er bestemt et puslespil, at få til at gå op, men det må lykkes til sidst. Jeg har haft rigtig mange tanker og lige for tiden, føler jeg mig da også virkelig rodløs og forvirret. Jeg er nervøs for fremtiden, samt jeg sover ikke rigtig og jeg prøver at finde nye veje med min karriere.  Lige nu kan jeg ikke rigtig havde overskud til andet end at arbejde og passe Enki og sørge for at han er i trivsel.  Maria 

 Jeg sidder for tiden og lytter meget til Mark Mansons YouTube kanal og jeg føler virkelig, at han kan komme med mange sjove input til hvordan man kan kapere livet, når det bliver svært eller hvad man skal gøre, når man føler jeg uværdig.  Jeg er bare elendig til at eksekvere det for jeg er så følelsesmæssigt fanget i mig selv, at jeg tror, det kræver en vis indsats for mig. Men hey, arbejdet er igang. Jeg er begyndt at lære, at jeg bruger ALT for meget tid på folk, som tager mig alt for meget for givet og folk, der kan bruge mig eller ydmyge mig, bare fordi de kan.  Jeg må hellere opdatere på, hvordan min rejse mod mere selvtillid går.  Maria 

 Der har været god ros fra arbejdet for tiden og det er jeg da super glad for. Jeg nyder virkelig, at være igang igen.  Enki har nu rundet de 9 kilo og vi skal til at have fundet ny autostol til ham og det er jo vildt, at opleve, at han bliver så stor :) Sikke han stråler og nyder livet og sin vuggestue og jeg kan ikke bede om mere.  Personligt, har jeg en masse jeg stadig skal lære, som mor. Jeg har været for sød på det seneste og det er der flere folk, som har troet, var en forveksling med, at jeg var naiv.  Det er meget typisk mig, at få sådan nogle perioder, hvor jeg er irriteret over verden. Jeg prøver virkelig, at lære, at være hende, som siger hvordan jeg har det nu og her. Jeg udglatter altid tingnene og undertrykker tit, hvad jeg selv tænker, hvor jeg egentlig bare burde sige hvordn jeg har det nu og her og være stærk nok til at tage konsekvensen af at folk bliver sure.  Men nu er jeg her igen og jeg er irriteret og træt af pis. DTAP!

 Jeg nyder det for tiden! Jeg tjener mine egne penge, passer min søn og har det egentlig rigtig godt :) Jeg er simpelthen nået til et punkt i mit liv, hvor tingene er rigtig dejlige. Min fortid er ikke længere en del af min hverdag og kampen dertil, har været hård, men i hvert fald det værd! Jeg har samtidig også lært ufattelig meget og det er, at sætte grænser. Jeg har lært at sige fra og det er tiltrængt. Mine grænser er ikke længere visket ud, men ufattelig tydelige, både personligt, men også arbejdsmæssigt. Jeg kan sætte mig i respekt og den følelse er rar. I alt for mange år, har jeg taget mig selv i, at underkaste mig en masse idioter, som i det hele taget bare var det de er... Idioter, der har ville undertrykke mig.  Min selvdiagnosticering er tilbagetrukket, konspirationen er reel og der er gjort aktivt indhug i mit selvhad.  Maria